MOD TIL PRÆSENTERER
EMIL MIDÉ ERICHSEN - ET ARKTISK EVENTYR
Kompasnålen peger mod nord, skiene er klikket på og Emil er for alvor på udebane. Temperaturen er minus 30-35 grader og der er meget langt til palmerne mod syd, og en svalende brise over dækket på Havana. Ækvator er byttet ud med de høje breddegrader mod nord.
I foråret 2021 begyndte Emil at planlægge en tur mod nord sammen med sin Siriuspatrulje-ven Christian Liebergreen. Alfred og Theis melder sig klar til eventyr, og træningen startede op et lille år før afrejse. Drømmen var simpel, men vejen var lang. I april 2022 stod de fire drenge på toppen af verden - på klodens nordligste punkt, Nordpolen. Drengene skulle i form, og lære alt hvad det kræver at overleve i Arktis. For selv de mindste fejl i den utilgivelige kulde kunne slutte ekspeditionen og i værste fald være livsfarlige. Den lange forberedelse var fysisk, men også mental, og da Emil undervejs i forberedelserne bliver far for anden gang, melder spørgsmålet sig; Hvorfor overhovedet tage på eventyr?
Kom med til foredrag med Emil, hvor han beretter om oplevelser højt mod nord - fra et område hvor meget få mennesker har været. Om et eventyr og en ekspedition der er både kold, hård og farlig men også smuk, storslået og øjenåbnende. Emil bliver undervejs både klogere på sig selv, sin familie, klimaet og den verden vi lever i.
Ses vi?