• Herobanner BG

EN VERDEN I FORANDRING – MIKKEL BEHA

  • NY DATO

ONSDAG D. 6. NOVEMBER 2024, KL. 19:00 - 21:00

299 - 349 KR.

+ gebyr 30 kr.

(Nummererede siddepladser)

Køb billet Se aftenens showmenu

Tid

Onsdag d. 6. november 2024
Kl. 19:00 til 21:00

(Dørene åbner kl. 18:15)

Sted

Sal A
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Tikko

DEL OPLEVELSEN MED DINE VENNER

FORTÆLLINGER FRA EN LIVSLANG REJSE – FOREDRAG MED MIKKEL BEHA

I dette helt nye fascinerende foredrag tager Mikkel Beha dig med ud på hele sit livs rejse. Mikkel medbringer et overflødighedshorn af billeder, film – og lydklip, der aldrig har været vist før. Både fra sin far Troels Kløvedals rejser og familiens egne togter. Og du bliver taget med under og over overfladen på vores smukke, men også hårdt prøvede klode. 

”Rejsen startede jo dengang jeg, som helt lille drog ud på de store oceaner med min far ombord på Nordkaperen. Og den rejse er jo heldigvis langtfra slut” – Mikkel Beha

EN LIVSLANG REJSE PÅ VORES BLÅ PLANET

Den livslange rejse startede, da en flok unge hippier i 1960’erne drog ud for at opleve verden fra Nordkaperens dæk. Og siden er Mikkel Beha og familien kommet vidt omkring fra Polynesiens øde atoller over Svalbard og isbjergene i nord til dybt ind i Borneos truede regnskove.

Jeg fik jo en opvækst, der var lidt anderledes end de flestes, og var præget af troen på, at det ikke er utopi at gøre sine drømme til virkelighed, hvis man rigtig gerne vil” – Mikkel Beha

MIKKEL ÅBNER LYD- OG VIDEOARKIVET

Mikkel Beha vil skrue op for billede- og lydsiden med optagelser, der aldrig har været vist før – hverken på TV eller til foredrag. Håbet er, at alle får fornemmelsen af, at være med på rejsen. Tæt på Indonesiens vilde dyreliv, med ude hvor det virkelig gynger, på besøg i storbyernes slum eller hos isolerede stammefolk uden for civilisationen.

KLODEN UNDER FORANDRING

I Mikkels levetid er antallet af mennesker på jorden fordoblet og klimaforandringerne er slået meget hurtigere og vildere igennem, end nogen havde turde forudse.

”Jeg har ved selvsyn set, at nogle af de farvestrålende koralrev jeg dykkede på som barn, nu ligger golde og øde hen. Regnskovene fældes, stormene bliver voldsommere og næsten halvdelen af isen i Arktis er forsvundet i min levetid.” – Mikkel Beha

Vi har travlt, og der skal handles nu, hvis økobalancen ikke skal blive slået helt ud af kurs. Men Mikkel insisterer på ikke at opgive håbet og tror, at vi nok skal lykkes med at aflevere vores vidunderlige verden i nogenlunde stand til de kommende generationer.

”Jeg håber, at jeg med dette nye foredrag kan blæse publikum så meget bagud i sædet, at de slet ikke kan lade være med at blive forelsket i verden. Det er jo meget simpelt, det vi holder af passer vi på” – Mikkel Beha

MULIGHED FOR FAMILIEBILLETTER

Skal I afsted som børnefamilie? Som noget helt særligt tilbyder vi på dette arrangement en speciel familierabat. Hvis du skal afsted ifølge med ét eller flere børn på 16 år eller derunder tilbyder vi derfor 20% rabat på alle billetterne til jeres familie. Er det en mulighed du gerne vil benytte dig af, må du meget gerne skrive til os på kontakt@tikko.dk inden din billetbestilling. Så er vi sikre på, at I får den fulde rabat.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I