COVID-19 – RETNINGSLINJER TIL ET TRYGT BESØG HOS OS.

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VORES GÆSTER

 

COVID-19 har gjort hverdagen sværere for os alle sammen, og særligt når det kommer til aktiviteter vi samles om. Vi er et sted, der elsker at have masser af folk og aktivitet i huset. COVID-19 gør dog, at vi alle skal tage særlige forholdsregler, hvis vi skal kunne samles under trygge forhold.

Vi følger selvfølgelig alle Sundhedsstyrelsen og øvrige sundhedsmyndigheders anbefalinger. Og i kongrescenteret har vi alle sammen sat os grundigt ind i, hvordan vi undgår smittespredning og sammen sikrer en god oplevelse.

Husk at personer over 12 år skal bære mundbind i Roskilde Kongrescenter fra og med den 29. oktober 2020, undtagen ved aktivitet eller når du sidder ned.

Herunder kan du finde spørgsmål og svar på alle de nye tiltag om fokus på hygiejne, afbestilling/ombooking og generelt hvilke retningslinjer, vi beder dig følge når du er på besøg hos os.

Vi anbefaler, at du læser vores retningslinjer grundigt igennem. Har du yderligere spørgsmål, er du naturligvis også velkommen til at henvende dig direkte til os på info@rkic.dk.

Du kan samtidig løbende holde dig opdateret om udviklingen af COVID-19-situationen på www.coronasmitte.dk.

Vi opdaterer løbende denne side i takt med udviklingen af COVID-19-situationen.

FOR GÆSTER TIL KONCERTER, FOREDRAG, SHOWS OG COMEDY

Gæster med billetter til oplevelser og evnts som er udsat, er blevet kontaktet direkte med information om en ny dato for oplevelsen.
Du kan altid læse mere på vores ”Det Sker”-programoversigt, om hvad der gør sig gældende for det enkelte event, fx i tilfælde af at du ikke kan deltage på den nye dato.

 

Jeg har billetter til en oplevelse som er blevet udsat?

Vi gør opmærksom på, at vi samarbejder med en række eventarrangører, som hver især har egne retningslinjer for, hvad der gør sig gældende når events udsættes.

Vi hjælper naturligvis med at formidle kontakt til vores samarbejdspartnere, og derfor er du altid velkommen til at henvende dig, så hjælper vi så godt vi kan.

 

Er der særlige tiltag ved afholdelse af oplevelserne?

Vi forholder os til alle retningslinjer der udstikkes af sundhedsmyndighederne.

Vores generelle tiltag og retningslinjer for trygge rammer, for os og vores gæster, gælder også ved alle oplevelser – se uddybet længere nede.

FOR MØDE- OG KONFERENCEGÆSTER

Vi forholder os til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for møder og konferencer, og vi følger derfor op med ændringer så snart myndighederne tillader det.

Hvad skal jeg vide om mit allerede bookede møde hos jer?

Ved allerede bookede møder og konferencer gælder de sædvanlige afbestillingsregler ved ønske om aflysning. Aflyses et møde/konference, som følge af at kongrescenteret ikke har mulighed for at facilitere arrangementet på baggrund af COVID-19-situationen, tager vi naturligvis ikke betaling.

 

Kan jeg booke møder nu?
Ja, vi tager imod bookinger af møder og konferencer. – både til afholdelse her og nu eller i fremtiden Vi vil meget gerne tilbyde dig en god aftale og bliver glade, hvis du vælger at booke dit møde eller konference hos os.

Kan mødet/konferencen pludselig ikke afholdes grundet en stramning af retningslinjer for håndtering af COVID-19, kommer vi selvfølgelig med forslag for den, for begge parter, næstkommende mulige dato. Og ellers er der naturligvis, i disse tilfælde, fri afbestilling.

 

Er der særlige tiltag ved afholdelse af møder og konferencer?
Vi forholder os til alle retningslinjer der udstikkes af sundhedsmyndighederne.
Vores generelle tiltag og retningslinjer for trygge rammer, for os og vores gæster, gælder også ved alle møder og konferencer – se uddybet længere nede.

FOR MESSE ARRANGØRER OG GÆSTER

Hvad skal jeg vide om min allerede bookede messe hos jer?

Ved allerede bookede messer gælder de sædvanlige afbestillingsregler ved ønske om aflysning. Aflyses en messe, som følge af at kongrescenteret ikke har mulighed for at facilitere arrangementet, grundet COVID-19-situationen, tager vi naturligvis ikke betaling.

 

Kan jeg booke messer nu?
Ja, vi tager imod bookinger.
Skulle messen komme i karambolage grundet COVID-19, så vil vi straks stille med forslag for den, for begge parter, næstkommende mulige dato. Og ellers er der naturligvis, i disse tilfælde, fri afbestilling.

 

Er der nye tiltag når jeg besøger en messe?

Messerne bliver naturligvis kun afholdt, så længe det lader sig gøre i henhold til retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne. Når vi åbner op for messer og messegæster, så henviser vi til vores generelle retningslinjer for at være i kongrescenteret (se disse nederst på siden). På den måde kan vi sammen skabe et trygt miljø.

FOR SPORTSGÆSTER

Hvornår kan jeg dyrke sport hos jer igen?

Vores sportsflader er åbne. Vi følger informationer og retningslinjer vedrørende foreningslivet. Har du særlige spørgsmål til netop dit sportshold, kan du med fordel tage kontakt til din træner eller foreningens formand, for at få kendskab til regler, der gør sig gældende for netop din sportsgren.

 

Hvordan skal jeg forholde mig?

Alle de generelle retningslinjer gælder også under sport. Dvs. min. 1 meter afstand.
Maksimalt 10 personer forsamlet. Dette tal stiger dog til 50, hvis idrætsudøverne ekskl. trænere er under 21 år gamle.

Omklædningsrum og badefaciliteter er åbne.

RESTAURANT OG FORPLEJNING

Kan jeg trygt spise i restauranten?

Ja. Vi tager alle forholdsregler for at have et maksimalt niveau af hygiejne, og har særligt fokus på kontaktflader. Vi anvender plastikhandsker og også masker når situationen kræver det.

Der er håndsprit tilgængeligt flere steder, som vi opfordrer alle gæster til at benytte. Al personale har egne håndspritflasker, og desuden har vi strenge krav til hyppig og grundig håndvask.

Vi koordinerer frokoster og middage med de øvrige gæster i huset, så der altid er god plads til jer, og dermed mulighed for at holde den nødvendige afstand, på minimum 1 meter, til både andre gæster og imellem jer.

FOR OPHOLD PÅ UDEAREALERNE VED ROSKILDE KONGRESCENTER

Vi har nogle fine udearealer foran kongrescenteret, som naturligvis gerne må benyttes. Det er dog vigtigt at I giver os besked herom, så vi kan hjælpe med at koordinere i forbindelse med andre gæster og aktiviteter på udearealerne.
På vores udearealer gælder retningslinjerne om, at man maksimum er samlet 10 mennesker, med 1 meters afstand imellem hver person.

GENERELLE RETNINGSLINJER UNDER TIDEN MED COVID-19

Når du besøger os i kongrescenteret, så beder vi dig følge disse generelle retningslinjer, for at hjælpe os med at sikre trygge forhold for os alle sammen.

 

Hygiejne

Vores gæsters og personalets sikkerhed er af højeste prioritet, og derfor følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer nøje og følger alle nødvendige tiltag, for at vi kan færdes trygt og sikkert i kongrescenteret.

 

Rene hænder
Der er sat beholdere op med håndsprit, som vi beder alle gæster om at benytte mens de er hos os. Blandt personalet er vi ligeledes meget opmærksomme på hygiejne, vi vasker derfor hyppigt og omhyggeligt hænderne og bruger håndsprit.

 

Vi henviser desuden altid til sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at beskytte sig selv og andre:

  • Vask hænderne ofte med sæbe og varmt vand i mindst 30 sekunder. Brug håndsprit som et supplement.
  • Undgå at give hinanden hånden når der hilses
  • Undgå at røre ved øjne, næse og mund
  • Undgå større forsamlinger
  • Bliv hjemme, hvis du er syg
  • Ældre og kronisk syge – hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Host og nys altid i ærmet eller i et papirlommetørklæde
  • Sammen kan vi sikre et sikkert miljø, som vi alle kan nyde.

 

Frisk og rask
Hjælp os med at holde et højt niveau af sikkerhed, ved kun at besøge os når du er helt rask! Vi beder dig om at tage hjem, hvis du ikke føler dig rask og/eller har hoste, forkølelse eller på anden måde oplever symptomer på sygdom. Dette gælder også for personalet, som heller ikke færdes i kongrescenteret, hvis de har det mindste tegn på symptomer af sygdom.

Du skal vente 2 uger med at besøge os, hvis du har rejst i et, ifl. Udenrigsministeriet defineret, risikoområde eller du har været i kontakt med person, som er smittet med COVID-19.

Vi beder alle gæster om at udvise ansvar for sig selv og øvrige gæster, på samme måde som vi i kongrescenteret gør det.

 

Rengøring

Vi har indført ekstra rengøring af hele kongrescenteret. Alle toiletter bliver rengjort flere gange dagligt, og der er indført rutiner med at afspritte kontaktflader, som berøres ofte af gæsterne, dvs. at dørhåndtag, fjernbetjeninger og bordflader alle rengøres med desinficerende middel flere gange dagligt.

 

Afstand

Hold afstand til hinanden på min. 1 meter. Dette gælder for alle vores gæster (møde/konference, sport og kultur), og for personalet.

 

Forsamlinger

Regeringens forbud mod forsamlinger på +10 personer gælder i kongrescenteret:

  • Når du står op eller bevæger dig rundt i huset
  • ved holdsport for personer over 21 år

Det betyder, at vi fortsat må have op til 500 personer i lokaler, lokaliteter og arrangementer mv., hvor kunder, besøgende eller deltagere primært sidder ned på faste pladser i skolebordsopsætning eller biografopstilling med retning mod en scene, bane, skærm eller lignende.

Alle skal fortsat holde afstand og bære mundbind i fællesarealerne samt når de står op eller går til eller fra deres plads.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os på 46 35 40 72

DE 5

RÅD

3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn