GENVALGT SOM OFFICIEL
SKI-LEVERANDØR

af

Nu glæder vi os ekstra meget til, at Roskilde Kongres- og Idrætscenter igen kan slå dørene op. Staten og Kommunernes Indkøbsservice har nemlig endnu engang godkendt vores hus som leverandør på SKI-aftale 16.07 Konferencer, seminarer og møder. Og denne gang indeholder aftalen endnu flere grønne krav.


Aftalen betyder, at vi står klar, når offentligt ansatte igen skal til at holde konferencer og seminarer. Roskilde Kongres- og Idrætscenter kan altså fortsat tilbyde gode og fleksible faciliteter på den nye rammeaftale.

Kravene til de udvalgte konferencesteder har været høje og samtidig har feltet af mulige leverandører været stærkt. Vi er derfor utrolig glade for at være med blandt de 105 udvalgte konferencesteder på aftalen, der tæller konferencesteder som bl.a. Comwell, Scandic og Bella Sky Conference & Events.

Med den nye SKI-aftale har offentlige virksomheder mulighed for at indkøbe møde- og konferenceydelser i Danmark så effektivt som muligt. Aftalen træder i kraft den 31. marts 2021 og løber indtil videre frem til den 9. juni 2024 med option på forlængelse i yderligere ét år.

SKI-rammeaftalen 16.07 forlænges frem til den 9. maj 2025.

SKI Leverandør News Image Text 696 X 854 Px

MILJØ- OG KLIMAVENLIGE KONFERENCE-YDELSER

”Den nye konferenceaftale er målrettet statens indkøb af konferencesteder. Aftalen kan dog også benyttes af kommuner, regioner og andre offentlige organisationer. Konferencestederne på aftalen dækker hele landet fra Skagen til Bornholm og med faciliteter i både små og store byer. Aftalen giver mulighed for at anvende konferencesteder, som er miljø- og klimavenlige, da 75 pct. af leverandørerne er certificeret med Green Key, Svanemærket eller lever op til kravene til certificeringerne på tilsvarende vis,” siger Christian Lunding, der er udbudsdirektør i SKI.

”At blive godkendt som SKI-leverandør er et kvalitetsstempel, som vi er meget taknemmelige for og stolte af. Godkendelsen afspejler nemlig ikke alene pris og kvalitet. Den afspejler også en fælles indsats med at reducere energiforbrug og madspild samt øge andelen af økologi i vores mødepakker og selskabsmenuer. Vi er Green Key-certificerede, hvilket er både private og offentlige kunders garanti for, at bæredygtighed er en hjertesag hos os!” siger René la Cour Sell, direktør i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Link:  Læs mere om SKI-rammeaftalen 16.07

Se vores store mødelokaler og konferencefaciliteter

DEL NYHED MED DINE VENNER

HOLD DIG OPDATERET PÅ VORES NYHEDER