• Herobanner BG
  • Herobanner BG

BØVL – NILS VILLEMOES PÅ SLAP LINE

MANDAG D. 21. NOVEMBER 2022, KL. 19:00

269 KR.

Sektion B + 30 kr. gebyr

319 KR.

Sektion A + 30 kr. gebyr

(Nummererede siddepladser)

Køb billet Se aftenens showmenu

Tid

Mandag den 21. november 2022
Kl. 19:00 - 21:00

(Dørene åbner kl. 18:15)

Sted

Sal A
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Tikko

DEL MED DINE VENNER

TIKKO PRÆSENTERER:

BØVL - EN UNDERHOLDENDE AFTEN MED NILS VILLEMOES

Inspirerende og humoristisk foredrag for alle - uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse. Nils Villemoes har med sit ikoniske show igennem flere år trukket fulde huse og begejstret flere end 10.000 gæster.

EN TOUR DE FORCE PÅ EN STAND-UP-AGTIG AFTEN

Gennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor - for som han siger: “Ledelse vedrører os alle - ingen slipper fri”. Med masser af humor spidder Nils Villemoes samfundsudviklingen, ledelsesteorier- og tendenser samt de klassiske begreber, vi i et væk bruger både professionelt og privat.

LEDELSE, UDVIKLING, STRATEGI OG SAMARBEJDE - KORT SAGT BØVL!

Ledelse handler om at lave en strategi, udvikle en organisation og vigtigst af alt at skabe rammer for samarbejde. Men det er ikke altid så let, som det lyder – tværtimod er det ofte ret bøvlet! Vi har brug for noget at gå op i, noget af stå op til, noget at slås for. Det er bøvl. Uden bøvl bliver livet tomt og indholdsløst. Det er ifølge Nils Villemoes faktisk et af samfundets allerstørste problemer. Der er ikke bøvl nok til alle!

Oplev en tour de force på en stand-up-agtigt aften med en af landets mest ikoniske foredragsholdere om ledelse.
Hør bl.a. bud på:

  • Hvordan SAMFUNDET er skruet sammen?
  • Hvorfor alting hele tiden skal laves om?
  • Hvorfor LEDELSE tit går op i en spids?
  • Hvad der ligger i bunden af lederSKABET?
  • Hvor UDVIKLINGEN går hen, mens vi sover?

Et enormt inspirerende og humoristisk foredrag - uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse.

Nils Villemoes´ foredrag handler også om at se. Hvert eneste menneske lever i sin egen virkelighed, når det kommer til stykket, og det er det, der gør os interessante. Det gælder i høj grad også i forhold til et begreb som ledelse, som kan anskues fra mange forskellige vinkler, også fra en personlig: Livet er faktisk en ledelsesopgave, hvor vi hver især kun har én medarbejder, nemlig os selv.

OM NILS VILLEMOES

Nils Villemoes er en af landets mest populære foredragsholdere inden for ledelse. Han har mere end 35 års erfaring som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er uddannet cand.merc. og er autodidakt ekspert i ledelse, udvikling og strategi.

På en aften med Nils vil du dog mest mærke hans fantastiske evne til - med masser af humor - at spidde samfundsudviklingen, ledelsesteorier- og tendenser samt mange af de klassiske begreber, vi i et væk bruger både professionelt og privat. Nils går kritisk til værks i forhold til ledelse, når han belyser, hvad god ledelse er, og hvorfor vi overhovedet har brug for god ledelse i organisationer.

BOGKØB

Du har i forbindelse med dit billetkøb også mulighed for, at tilkøbe Nils Villemoes’ bog ”Led selv”, denne kan også købes på selve aftenen. Bøgerne udleveres på aftenen i forbindelse med foredraget. Vi håber, at vi ses til et underholdende og alternativt ledelsesforedrag om sammenhængen mellem liv, leg og lyst, løn og ledelse, længsel og lediggang samt løgn og latin!!!

Vi gør opmærksom på, at der er betalingsgarderobe.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

FAQ Show 2 Mobile Tile 708 X 872 Px FEST Tile Item 1 Large PC 1348 X 1440 Px

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I