NATURVIDENSKAB OG ROCKMUSIK
Johan Gotthardt Olsen er rockmusiker, biokemisk forsker (proteinkrystallograf), tv-vært, forfatter og skuespiller, men også en fremragende formidler. Efter først at have småspekuleret over det og dernæst dykket dybere ned i spørgsmålet om, hvad LYS er for noget – og hvordan det er blevet belyst (undskyld) – kan han ikke længere holde det for sig selv og deler derfor ud af viden og engagement fra scenen og i dialog med et levende publikum.
EN AF TO UNIKKE AFTENER I SELSKAB MED BIOLOG OG ROCKMUSIKER JOHAN OLSEN
Johan Olsen holder kun meget få foredrag med åbent billetsalg. Vi er glade og stolte over at kunne byde velkommen til et af to enestående arrangementer i 2022, hvor Johan gæster Roskilde og København.
Foto: Michel Copeland Toft