• Herobanner BG

SKRÆDDERSYET RECEPTION DER FÅR SNAKKEN TIL AT GÅ

Hvad enten I planlægger et tårevædet farvel, et forventningsfuldt ’velkommen til’ eller skal markere en medarbejders årelange tilknytning til arbejdspladsen, så har vi lokaler og sale til både receptioner og jubilæer.

I vores restaurant kan I nyde fuld panoramaudsigt, så langt øjet rækker og fingernemme snacks på tallerkenen, der gør det nemt at mingle. Vores tjenere sørger naturligvis for at dagen glider, som den skal, og så har de masser af smil, der smitter. Psst…. fik vi sagt, at vi har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren. Det er da nemt, ik’?

SUVERÆNE RAMMER OG TEKNIK

Hold jeres jubilæum eller reception på vores første sal. Her kan I samle op til 250 gæster og får samtidig en af byens bedste udsigter udover Roskildes tage – og den skal I ikke betale ekstra for.

Er I til afslappet snak omkring højborde, eller et mere formelt set-up med hvide duge og kniv og gaffel? Uanset ønsker kan vores fleksible restaurant indrettes efter jeres behov. I sidder naturligvis uforstyrret for kongrescenterets øvrige besøgende, ligesom I har adgang til egne toiletter.

Skal dagen krydres med taler eller andre festlige indslag, så kan I godt glemme alt om teknisk uheld. Roskilde Kongres- og Idrætscenter har alt i teknisk udstyr, og vi kan med garanti imødekomme alt, hvad I kunne drømme om. Og det bedste af det hele er, at vi har egne in-house teknikere, som sørger for at alt virker som det skal. Det ved vi giver tryghed på dagen, og det har vi det godt med.

Mød vores team

MINGLE-VENLIG MAD EFTER JERES SMAG

Hos os skal både maver og gæster smile, når vi siger ’tak for i dag’.

Det første sørger vores køkkenchef Martin og hans dygtige hold af kokke for. De har et stort hjerte for de gode, danske råvarer i sæson, så dem kommer I til at finde masser af på receptionsbuffeten. Op til 60% af råvarerne er økologiske, og så har langt størstedelen haft en bæredygtig vej til køkkenet.

Med en fortid på Skodsborg Kurcenter og Hotel Phoenix i København ved Martin, hvordan en smagfuld og mingle-venlig buffet skal sammensættes. Standardløsninger er ikke lige os. Derfor tager vi naturligvis en snak om smag og ønsker inden arrangementet, så I får en skræddersyet madoplevelse.

Vores tilgang er nordisk med en fransk twist, og vores mad tilfredsstiller både mave og øje. Det ved vi nemlig er den bedste vej til at få snakken i gang, og ikke mindst den gode stemning til at sprede sig.

Vores restaurant

SERVICE UDEN FINE FORNEMMELSER

At jeres gæster kommer til at smile, sørger Kristian og hans hold af tjenere for. Deres serviceniveau er tårnhøjt, og de deler generøst ud af smil – og det smitter.

Kristian har 25 års erfaring med at skabe mindeværdige oplevelser fra bl.a. AOC, Vinoteket på NIMB og Skovshoved Hotel. Og selvom han helst ikke vil have vi nævner det, så siger det lidt om, hvad I har i vente. Men bare rolig – fine fornemmelser har vi ikke mange af. Kun service drevet af ægte lyst og altid i øjenhøjde.

Velkommen!

Send en forespørgsel