• Herobanner BG

MERE OM ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER

BYENS KRAFTCENTER OG MØDESTED FOR KULTUR, IDRÆT OG ERHVERV

Roskilde Kongres- og Idrætscenter er byens kraftcenter og mødested for kultur, idræt og erhverv. Her samles både unge og ældre - og alle dem midt imellem - om alt fra store kulturelle oplevelser og landsstævner til centrale dagsordener og spændende læring. Hos os får de store tanker og visioner luft under vingerne og her er både rum og plads til latter, høj musik og fysisk udfoldelse.

Med mere end 13.500 m2 og over 600.000 besøg årligt, har vi plads, faciliteter og knowhow til alle typer oplevelser. Vi skaber gode og trygge rammer for messer, udstillinger, konferencer, stævner, koncerter, foredrag og fester.

VORES FIRE BUNDLINJER

Gode oplevelser, både de store og små af slagsen, er i højsædet hos Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Vores mål er at levere den bedste oplevelse hver gang - ovenikøbet med samvittigheden i orden. Det er et ansvar, der forpligter og stiller særlige krav til os som organisation.

I vores arbejde har vi derfor kontinuerligt fokus på vores fire bundlinjer. De fungerer som pejlemærker for, om vi gør det godt nok. Når vores gæster er glade før, under og efter en oplevelse hos os, er vi tilfredse. Det bliver dog først ‘godt nok’, når vi også kan være stolte af det vi laver – og det måler vi på fire forskellige bundlinjer:

  • Den økonomiske bundlinje

  • Bæredygtighedsbundlinjen

  • Den sociale bundlinje

  • Aktivitetsbundlinjen

DEN ØKONOMISKE BUNDLINJE

Vi driver en ansvarlig virksomhed, der skaber overskud og vækst år for år. Vi ønsker at tjene penge for at have råd til at investere:

  • i vores hus, så vi kan optimere rammerne og skabe endnu bedre oplevelser for vores gæster

  • i konkrete aktiviteter, der gør en forskel for det samfund, vi er en del af.

Kontakt os

BÆREDYGTIGHED I FOKUS

Vi har fokus på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, som vi på forskellig vis støtter op om. Vi arbejder blandt andet kontinuerligt på at reducere vores ressourceforbrug og aftryk på klima og miljø, og vi har skabt en rummelig arbejdsplads med diversitet og fair vilkår for alle.

Vidste du, at Roskilde Kongres- og Idrætscenter:

  • er HORESTA's Green Key certificeret siden 2018?

  • kan dokumentere, at 30 - 60 % af vores føde- og drikkevarer er økologiske?

  • bruger blødtvandsanlæg, hvilket halverer forbrug af rengøringsmidler?

  • indsamler og genanvender madaffald i samarbejde med Marius Pedersen A/S?

  • ejer en pappresser, som reducerer vores affaldsmængde og skåner miljøet?

  • har igangsat et projekt for opsamling og genbrug af regnvand?

  • har solceller på taget svarende til det årlige elforbrug i fire parcelhuse?

Bæredygtighed hos os

DEN SOCIALE BUNDLINJE

Vi føler et naturligt ansvar for at bidrage til og understøtte Roskilde Kommunens sociale ambitioner. Det gør vi dels ved at støtte op om et aktivt idrætsliv i Roskilde for bredden og eliten, dels ved at hjælpe sårbare borgere og samfundsgrupper, hvor vi kan.

  • Diverse uddannelsesforløb, erhvervspraktisk, arbejdsprøvning og flexjob

  • Afholdelse af Handifestival og ’Frivillig fredag’

  • Samarbejde med Roskilde Festival Højskole og ’Mind Your Own Business’

  • Opsamlingssted for Røde Kors og Amnesty

  • Deltagelse i projektet ’Varig tilknytning til arbejdsmarkedet’

Mere om sport hos os

AKTIVITETSBUNDLINJEN

Vi lægger vægt på løbende at højne antallet af aktiviteter. Indbyggerne i Roskilde og omegn skal opleve, at Roskilde Kongres- og Idrætscenter er et kraftcenter for kultur- og idrætsevents og et sted, hvor man kan dyrke og fremelske stærke fællesskaber. Erhvervslivet skal være stolt af at have et professionelt konferencecenter, som bruges både af virksomheder i Roskilde, men som også tiltrækker virksomheder fra hele Danmark.

Roskilde Kongres- og Idrætscenter er en del af Roskilde Kommune. Gennem vores arbejde med sport, musik, kultur og konferencer er det vores mål at være en stærk drivkraft for Roskilde – et moderne samlingssted for både erhvervsliv og borgere.

Se alle vores arrangementer

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VORES HUS

Hvor mange kan der være i Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Det korte svar er, at der kan være rigtig mange. Årligt har vi omkring 600.000 besøgende i vores hus. Og med 4 store sale/haller og i alt 8 mødelokaler kan vi sagtens huse flere events, møder og koncerter i løbet af en dag.


Vores kongressal har plads til 900 siddende gæster med tribune, og vores største hal kan rumme 2.488 siddende publikummer eller helt op til 1.920 spisende gæster på en gang. I restauranten på første sal kan vi være op til 300 gæster, og skal der fx. holdes stående koncert, kan vores store hal rumme 3.500 mennesker.


Se vores oversigt over mødelokaler og sale.

Hvem ejer Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Roskilde Kommune blev eneejer af kongrescenteret den 1. oktober 2015.

Hvornår blev Roskilde Kongres- og Idrætscenter indviet?

Roskilde Kongres- og Idrætscenter slog for første gang dørene op i 1959 under navnet ”Roskilde Hallen”. Dengang bestod huset af en enkelt hal og et cafeteria. I perioden 1969 til 1998 blev bygningen udvidet med yderligere to haller, en restaurant og de allerførste møde- og konferencelokaler. Roskilde Kongres- og Idrætscenters største og nyeste hal inkl. foyer og med yderligere mødelokaler på 1. sal blev indviet i september 2013.

Hvor mange parkeringspladser har Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.

Se flere spørgsmål og svar