• Herobanner BG

BURHAN G & DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

TORSDAG 7. DECEMBER 2023, KL. 20:00

425 - 525 KR.

inkl. gebyr

(Unummererede siddepladser i priszoner)

Køb billet Se aftenens showmenu

Tid

Torsdag d. 7. december 2023
Kl. 20:00 - 22:00

(Dørene åbner kl. 19:00)

Sted

Hal D
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Gimle & Roskilde Kongres- og Idrætscenter

DEL MED DINE VENNER

GIMLE OG ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER PRÆSENTERER:

JULESHOWET MED BURHAN G & DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER VENDER ENDELIG TILBAGE!

Alle de største juleklassikere hyldes og fortolkes, mens nye minder opstår, når Burhan G & Danmarks Underholdningsorkester synger julen ind med hjertevarme koncerter for store og små! En sand juletradition genopstår med landsdækkende turné i 2023 – årets julegave går i salg torsdag den 1. december!

DANSKE JULEKLASSIKERE

December måneds velkendte toner og sange, fortolkes og hyldes af Burhan G, der endnu engang har samlet Danmarks Underholdningsorkester til et stort anlagt juleshow, som kommer hele landet rundt i 2023. Et magisk juleshow, hvor Burhan G fortolker barndommens december-glæde med hjertevarme julehits og skaber nye juleminder for både store og små.

”Magien finder os, når vi er små. Og jeg husker tydeligt, da den fandt mig som ganske lille dreng, og hvordan jeg mærkede dens varme og kærlighed med alle lysene i mørket, julekalenderen i fjernsynet og når jeg, iført mit nystrøgede matrostøj, sang julen ind med kammeraterne i Københavns Drengekor. Julen er et forunderligt sted med plads til alle, som jeg holder utroligt meget af, og jeg elsker, når den her ubeskrivelige følelse fra barndommen opstår på ny år efter år. Det er dét eventyr og al julens magi, jeg nu, både som musiker, men også som far, ønsker at give videre,” fortæller Burhan G.

Sangerens helt egen julekalender-nyklassiker, ’Tinka’ fra 2017, er naturligvis med på spillelisten, og det samme gælder sange fra det platin-sælgende Burhan G julealbum, ’Et Barn Af Jul’, der efterhånden også er lyden af jul rundt om i mange danske hjem. Et album, der blander sangerens egne julehits med sælsomme fortolkninger af klassiske julehymner som ’Glade Jul’ og ’Der Er Noget i Luften’ - og den nu over 30 år gamle, ’Nu Er Det Jul’ fra ”Nissebanden i Grønland”. Burhan fortæller: Da jeg var dreng, sad jeg klinet til skærmen, aften efter aften, og håbede på at Nissebanden klarede den. Og nu, som voksen, forstår jeg hvordan musikken og julens særlige stemning spillede ind på mig dengang. ’Nu Er Det Jul’ er en af mange melodier, som jeg aldrig har kunne lægge fra mig. Den formår at bevæge sig fra det glade og uskyldige over i en eventyrlig melankoli. Den stemning genopliver vi til juleshowet sammen med Danmarks Underholdningsorkester.

Juleshowet med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester kan opleves over hele landet i 2023, og bliver en magisk juleoplevelse for hele familien. En drøm, som har spiret længe hos den populære musikere, der næste år kan fejre 20-års jubilæum, som leverandør af pophits, platinsælgende albums og udsolgte koncerter:

”Da jeg som barn var med i Københavns Drengekor, stod jeg blandt alle mine kammerater og sang julen ind i de smukkeste sale. Allerede dengang, begyndte jeg at drømme om at stå deroppe forrest på scenen – med mit eget symfoniorkester. Så det er en ren lykke, når vi tager Danmarks Underholdningsorkester med ud på landets scener næste år’.

Kom i julestemning med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

FAQ Spørgsmål og svar til arrangementer i Roskilde Kongrescenter FEST Tile Item 1 Large PC 1348 X 1440 Px

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I