SATIREGRUPPEN MAGT INDTAGER DANMARK MED NYT SHOW: SUPERMAGT
Er det en fugl? Er det et forsinket SAS-fly? Nej, det er … SUPERMAGT! Danmarks yndlingssatiregruppe MAGT er klar til at indtage den danske verdensscene i 2023 og 2024 med helt nyt show.
Rigets tilstand er i forfald, og kriserne står i kø. Inflationen raser, nationer ligger i krig, og verdenshavene stiger lige så hurtigt som elprisen. I denne dystre tid har vi mere end nogensinde før behov for håb. Vi har behov for tryghed. Vi har behov for SUPERMAGT.
Der var engang, hvor visionære ledere formede landets fremtid over rødvin og grønne pilsnere på brune beværtninger. I dag er der kun sukkerfattig fairtrade sodavand på bordet, men alligevel har den politiske promille aldrig været højere. Men frygt ej, for der er lys i mørket…
Bevæbnet til tænderne med formidabel musikalitet, adonis-fysik og en særdeles rimelig billetpris er MAGT fra efteråret 2023 nemlig klar til at indtage de danske landeveje og bringe håbet tilbage til folket i det spritnye satireshow ”SUPERMAGT”.
Satiregruppen MAGT har optrådt i over 7 år med blandt andet Det store fede gennembrud og Al MAGT til folket samt i adskillige TV-optrædener – heriblandt hos Deadline, hvor de sidste år gav årets nytårstale.
Under pandemien vandt de også hjerter på de sociale medier og ”broke the internet”, da de gik viralt med deres videoer, som har svimlende antal millioner views. De er derfor populære både på de sociale medier og ikke mindst live, hvor de altid leverer nærværende, gennem musikalsk underholdning, der er Kendetegnet ved kreative tekster, smukke harmonier, tyk ironi og charmerende levering for udsolgte sale i hele landet.
Inspireret af revyhistoriens største talenter og med den traditionelle danske humor i højsædet er de altid garant for en knivskarp og underholdende optræden. Du kan med andre ord trygt overgive dig til verdens nyeste SUPERMAGT.
OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?
Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.
Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?
Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.
Er der garderobe?
Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.
Kan jeg spise i restauranten før et show?
Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.
Er det muligt at købe drikkevarer?
I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.
Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?
Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.