• Herobanner BG

ET MODERNE IDRÆTS- OG SPORTSCENTER

POPULÆRE FACILITETER OG FLEKSIBLE RAMMER TIL SPORT OG IDRÆT

Roskilde Kongres- og Idrætscenter har rammerne til at huse en stribe forskellige sportsgrene og kan afholde de fleste stævner, turneringer, opvisninger og mesterskaber uden at få sved på panden. Samtidig kan vi prale med i alt fire idrætshaller, heriblandt to multihaller med opvisningsbaner og teleskoptribuner. Alene i vores største hal har vi plads til næsten 2.000 tilskuere.

Alle vores haller er fleksible og kan nemt tilpasses, så de kan bruges til forskellige sportsgrene og større publikumsbegivenheder.

MASSER AF SPORT OG GODE OPLEVELSER

Hos Roskilde Kongres- og Idrætscenter inviterer vi indenfor i en moderne arena og idrætscenter, hvor sport, gode oplevelser og sammenhold er en naturlig og integreret del af hverdagen.

Skal du afholde et stort sportsarrangement, og har du brug for masser af plads, engagerede mennesker og fleksible muligheder? Så finder du det hele lige her.

  • Nordens største teleskoptribune med plads til 2000 tilskuere

  • VIP-tribune med direkte adgang fra separat loungeområde

  • Multihal på 2.500 m² med plads til 2.000 siddende eller 3.500 stående gæster

  • Fire haller med i alt seks selvstændige flader (3 i hal D, 2 i hal C og 1 i hal B)

  • Et stort opvarmningsrum og 2 x 10 selvstændige omklædningsrum

  • 750 GRATIS p-pladser og mulighed for overnatning i nærheden

Send en forespørgsel

STOR SPORTSHAL MED  AKTIVT IDRÆTSLIV

Roskilde Kongres- og Idrætscenter er et stort og moderne idrætscenter med plads til alle – uanset niveau, pladsbehov og formål. Til hverdag fungerer idrætshallerne som et socialt samlingssted, hvor et stort foreningsliv finder glæden ved bevægelse. Dén glæde tager vi også udgangspunkt i, når vi udlejer vores sportshaller til større arrangementer, som har brug for god plads og de rette faciliteter til at skabe den gode oplevelse.

Se vores haloversigt

LAD OS SKRÆDDERSY DIT SPORTSEVENT

Når du afholder et sportsarrangement i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, kan du være sikker på professionel service fra start til slut. Vi er vant til at afholde store sportsevents, hvor den lange klargøringsproces til sidst skal kulminere i et overdådigt arrangement, der giver både dig og dit publikum en mindeværdig oplevelse.

Vi har mange års erfaring med events inden for bordtennis, badminton, håndbold, basketball, gymnastik, fodbold, dans, thaiboxing og en række forskellige DGI-stævner, men vi er nysgerrige af natur og altid interesserede i nye projekter. Vi tror nemlig på, at vi i fællesskab kan skabe den bedste løsning og gøre dit sportsarrangement til noget helt særligt!

Send en forespørgsel

SPORT I ALLE AFSKYGNINGER

Et væld af idrætsklubber og foreninger har deres daglige gang i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. I vores fire store haller kan foreningslivet nemlig både spille kamp og træne. Vi har også masser af plads til både store stævner og turneringer. Du kan se, hvilke sportsgrene, der fast har aktiviteter i vores hus herunder. Har du spørgsmål omkring hold eller andet, skal du kontakte klubberne direkte.

"STORT OG PROFESSIONELT ENGAGEMENT"

"I Roskilde Kongrescenter oplever vi et stort og professionelt engagement i faserne både inden, under og efter showet, som er med til at understøtte arrangementet. Det er tydeligvis også et sted, hvor publikum kan lide at komme, og det har stor betydning for os.”

UDEN MAD OG DRIKKE …

I behøver ikke at gå sultne hjem, når du vælger at afholde dit arrangement hos os. I Roskilde Kongres- og Idrætscenter er der nemlig rig mulighed for at få stillet sulten og slukket tørsten. Vores café byder på mange forskellige snacks og lækre mellemmåltider – både de søde og sunde af slagsen.

Der er også mulighed for at invitere sponsorer, samarbejdspartnere og lignende til middag i vores restaurant med plads til op til 250 gæster. Her er køkkenet leveringsdygtige i både de klassiske retter såvel som grønne alternativer uden kød, hvis der er vegetarer eller veganere blandt gæsterne.

Mere om vores restaurant Se vores mødepakker

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SPORT OG FRITID

Hvordan booker jeg en hal hos jer?

Hvis I er en forening eller en skole i Roskilde Kommune og ønsker et sted at træne, kan I benytte Foreningsportalen til at sende en forespørgsel. Skal I i stedet for bruge plads til et stævne, fest eller en større event, har vi brug for yderligere information. Kontakt vores sportsafdeling for at høre nærmere.

Kan vi medbringe mad og drikkevarer i hallerne?

Du kan medbringe din drikkedunk i forbindelse med træning. Det er også tilladt at medbringe madpakke i foyerområdet ved cafeen, hvis det sker i forbindelse med træning. Ved alle øvrige aktiviteter henviser vi til cafeen eller automaterne i foyeren.

Hvilke sportsgrene kan jeg dyrke i Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Her kan du læse mere om de forskellige sportsgrene, der holder til i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Vi er dog altid åbne for nye projekter. Kontakt vores sportsteam, hvis du er interesseret i at få din sportsgren ind hos os.

Er det tilladt at benytte harpiks hos jer?

Det er tilladt at benytte harpiks i forbindelse med træning og kamp i hal C eller hal D - og ikke i hal B. Vi bruger hvert år meget store beløb på at fjerne harpiks fra gulve, vægge og lofter, og henstiller derfor til, at I kun bruger harpiks på hænder og bolde, og kun i nødvendigt omfang.

Er der mulighed for at sætte bander op i de forskellige haller?

Ja, kontakt sportsafdelingen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter for at aftale nærmere.

Find flere spørgsmål og svar

SPORTSOPLEVELSER I VORES HUS