• Herobanner BG
  • Herobanner BG

ÅRETS JULEFROKOST I ROSKILDE 2022

LØRDAG D. 26. NOVEMBER 2022, KL. 18:00 - 01:00

999 KR.

Prisen er ekskl. moms og inkluderer: entre, garderobe, velkomstbobler, overdådig julebuffet, øl, vand og vin hele aftenen, natmad samt konferencier, livemusik og DJ. (Pris inkl. moms: kr. 1.249,-)

250 KR.

for 10 drinkskuponer á 2 cl. (1 kupon koster kr. 30,-)

Køb billet og drinkskupon Se aftenens julemenu

Tid

Lørdag d. 26. november 2022
Kl. 18:00 - 01:00

(Dørene åbner kl. 17:45 - sidste udskænkning er kl. 00:45)

Sted

Sal A
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Roskilde Kongres- og Idrætscenter

DEL MED DINE VENNER

ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER PRÆSENTERER:

ÅRETS STORE JULEFROKOST I ROSKILDE ANNO 2022

Overlad trygt julefrokosten anno 2022 i vores hænder. Vi sørger for den gode julestemning og en festlig aften med masser af musik, underholdning i særklasse og den helt store julebuffet med alle de bedste danske julelækkerier. Find festhumøret frem og kridt danseskoene, så tager vi os af resten.

Roskilde Kongres- & idrætscenter slår endnu en gang dørene op for byens største og måske hyggeligste julefrokost for både virksomheder og private selskaber. Sæt et stort X i kalenderen lørdag den 26. november og nyd vores klassiske julebuffet med øl, vand og vin ad libitum hele aftenen. Den rette julestemning og det helt store brag af en fest med iørefaldende musik og lokal underholdning, klarer vi til gengæld.

LP og MC Caffe guider os sikkert gennem aftenen og begge kombinerer rollen som konferencier med masser af humor, sjove indfald og glimt i øjet. Musikken står DJ Peter Scheining og bandet HITLOVERS for, så I kan roligt glæde jer til at skråle med på alle de klassiske julehits og de fedeste festmedleys. Baren er åben og med billetten i hånden, har du og dit selskab fri adgang til friskskænket fadøl, vin og vand. Er der behov for mere farverige drinks senere på aftenen, kan det meste købes i baren.

Når maverne er fyldte og julebuffeten er pakket væk, så åbner vi selvfølgelig dansegulvet, hvor HITLOVERS sørger for en fantastisk fortsættelse af aftenen. Det eneste I skal koncentrere jer om, er at medbringe jeres gode festhumør.

Tag medarbejdere, kolleger, venner og alle dem du holder af med til årets julefrokost i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Vi glæder os til at se jer i vores smukt pyntede sal – med langborde, glitrende snefnug og masser af både jule- og feststemning!

Er I en større gruppe eller en virksomhed på min. 25 personer, så anbefaler vi for bedst mulig service, at du sender en mail til info@rkic.dk

Billetter til årets julefrokoster skal købes online og betales ved køb. Bestillingen er bindende og pengene gives ikke retur. Købte drinkskuponer refunderes heller ikke.

JULEFROKOST KUN FOR JER

Er I en større gruppe, og foretrækker I at nyde en julefrokost i Roskilde i jeres eget selskab, er det også en mulighed hos os. I vores restaurant har vi plads til op til 180 gæster – og fire forskellige julemenuer at vælge imellem. Er I flere, har vi masser af plads i resten af huset og tager gerne en af vores store sale i brug. Vi hjælper selvfølgelig gerne med musik, teknik og underholdning til jeres helt egen julefrokost.

ENTERTAINERE TIL ÅRETS JULEFROKOST

Aftenens konferencierer LP og MC Caffe er lokale musikere fra Roskilde som har optrådt på diverse scener, lavet en plade om Roskilde, deltaget i MC’s Fight Night, arrangeret koncerter og meget mere.

HITLOVERS består af 3 alsidige og kompetente musikere samt en kvindelig sanger, der alle har den fornødne erfaring og ekspertise til at spille alle de rigtig gode hits live, så der rigtig kan komme i dansegulvet. HITLOVERS spiller livemusik med god stemning bestående af de største hits fra de seneste 6 årtier, indenfor pop, disco, soul & rock’n’roll.

DJ Peter Scheining slutter aftenen af med populær dansemusik og mon ikke der også bliver plads til en enkelt julesang eller to.

Køb billet
Julefrokost Mobil 2 708 X 872 Px Julefrokost 2 1348 X 1440 Px
Julefrokost Mobil 708 X 872 Px Julefrokost 1348 X 1440 Px

ET BRAG AF EN JULEFEST

Glæd jer til byens største julefrokost for virksomheder og private selskaber i Roskilde og omegn. Det bliver et brag af en fest, hvor vi har tænkt på det hele:

  • Gratis bemandet garderobe

  • Entre og velkomstbobler

  • Lækker julebuffet og natmad

  • Fri bar med øl, vand og vin hele aftenen

  • Konferencier, live-musik og dj

  • Stort dansegulv og lysshow

  • Smukt juledekoreret sal

Køb billet

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

FAQ Show 2 Mobile Tile 708 X 872 Px FEST Tile Item 1 Large PC 1348 X 1440 Px

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I