SPECIALKOMPASSET – UDDANNELSESMESSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV
Årets uddannelsesbrag for unge med særlige behov. Skoler, unge, sagsbehandlere, vejledere og pårørende samles i Roskilde til 2 dage fyldt med fremtidssnak og ungdomsmiljø. Mere end 70 uddannelsesinstitutioner med uddannelser rettet mod unge med handikaps og psykiske diagnoser. Relevante oplæg og masser af fællesskab.
Uddannelsesmessen for unge med særlige behov er for dig, der har brug for lidt ekstra hjælp og støtte til at finde den rigtige vej videre. Her kan du møde forskellige typer uddannelsestilbud, der passer til dig og se eksempler på forskellige skoler og virksomheder. Du er også meget velkommen til at invitere din familie, vejleder og sagsbehandler med.
EN UDDANNELSESMESSE MED MERE
På messen kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.
Specialkompasset henvender sig både til normalt begavede unge med diagnoser og unge med indlæringsvanskeligheder og kognitive udfordringer. Her kan man møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU, specialefterskoler, produktionsskoler, socialøkonomiske virksomheder, særligt tilrettelagte studentereksamensforløb og andre med fokus på unge med særlige behov.
Specialkompasset er også et mødested for udbydere og fagfolk inden for specialuddannelsesområdet og en helt unik mulighed for at pleje og skabe nyt netværk.
OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?
Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.
Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?
Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.
Er der garderobe?
Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.
Kan jeg spise i restauranten før et show?
Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.
Er det muligt at købe drikkevarer?
I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.
Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?
Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.