• Herobanner BG

SAVEUS 2024

LØRDAG 9. NOVEMBER 2024, KL. 21:00

380 KR.

inkl. gebyr

(Stående koncert)

Køb billet Se aftenens showmenu

Tid

Lørdag d. 9. november 2024
Kl. 21:00 - 23:30

(Dørene åbner kl. 20:00)

Sted

Sal A
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Gimle & Roskilde Kongres- og Idrætscenter

DEL OPLEVELSEN MED DINE VENNER

POPULÆRE SAVEUS DRAGER PÅ LANDSDÆKKENDE TURNÉ I 2024 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR

De seneste år har det været muligt at opleve Saveus’ roste, storslåede og populære koncerter på nogle af Danmarks største scener. I sommeren 2022 spillede Saveus foran et propfyldt Arena på Roskilde Festival, og derefter foran mange tusinde publikummer ved sine anmelderroste koncerter i både Royal Arena og Aarhus Congress Center. I sommeren 2023 har han optrådt på GRØN og som et af de mest populære navne på Smukfest.

I slutningen af 2024 rykker Saveus for første gang i fem år sine storslåede sange og stærke liveshows ind på de mere intime, danske venues, når han med sit band besøger 11 byer i hele Danmark, og fra den 31. oktober til den 26. december drager på landsdækkende turné. Saveus’ sange og koncerter er kendt for at skabe en særlig følelse af fællesskab og ingen følelser er for store til lige netop dét rum, som Saveus formår at skabe – et rum som mange fans søger ind i igen og igen.

I 2022 udgav Saveus sit blot andet fulde studiealbum ’Rainman’, som blandt andet blev beskrevet; ”Saveus føles mere ægte, råt og nøgent end nogensinde før” i den femstjernede anmeldelse fra GAFFA. Efter udgivelsen af ’Rainman’ udgav Saveus i et elskværdigt samarbejde med Gilli sangen ’Verden Vågner’ – en sang som Saveus både står som sangskriver og producer på. Den DMA-nominerede udgivelse er blevet en af 2023s mest streamede sange på Spotify, og viser bredden i både Saveus og Gillis musikalske talent.

På den kommende tour bringer Saveus sin musik ind i mere intime rammer og publikum kan se frem til opleve Saveus’ koncerter på nært hold. Saveus er på vej i studiet for at indspille ny musik og det kan forventes at han bringer helt nye sange med på den kommende tour.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Kan jeg oplade min elbil ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter

Gæster i Roskildes store sport- og konferencecenter har nem og hurtig adgang til opladning af deres elbiler. På parkeringspladsen bag Roskilde Kongres- og Idrætscenter er der nemlig blevet etableret i alt 20 ladepunkter, herunder 16 almindelige og 4 lynladeudtag.

Se alle vores spørgsmål og svar

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I