ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER PRÆSENTERER
SYNG MØRKET VÆK MED PER KRØIS KJÆRSGAARD OG RENÉ LA COUR SELL
November kan føles mørk og stille, men i fællessangen tænder vi lys med ord og musik. Sjælland Synger byder indenfor til en aften, hvor vi sammen lyser mørket op med sang. Denne aften hylder vi en af de helt store skikkelser i den danske sangskat, Kim Larsen, og hans store bidrag til vores fælles sangtradition, både som solist og som frontfigur i Gasolin.
Vi skal synge nogle af de sange, som gennem årtier har samlet generationer og fået en særlig plads i danskernes hjerter. Vi skal synge sange, der giver plads til eftertanke, og sange, der bryder mørket med et smil. Fællessangen skaber en helt særlig stemning, hvor vi glemmer hverdagens travlhed og i stedet mærker roen og glæden ved at synge sammen. Denne aften er et sted, hvor man kan synge sig varm, dele et øjeblik med andre og mærke, hvordan selv november kan gløde, når stemmer mødes.
Aftenen foregår naturligvis i selskab med vores to veloplagte værter Per Krøis Kjærsgaard og René la Cour Sell.
Per Krøis Kjærsgaard har selv leveret op til flere sange til Højskolesangbogen, og er til daglig forstander på Osted Friskole og Osted Efterskole. Han vil i løbet af aftenen få hjælp til at guide gæsterne sikkert rundt i aftenens program af René la Cour Sell, som er direktør på Roskilde Kongres- og Idrætscenter.
Vores to erfarne værter binder aftenens program sammen med fortællinger om sangene, anekdoter fra hverdagen og historierne bag Kim Larsens og Gasolins store sangskat. Denne aften bryder vi med dogmet om, at hovedparten af sangene skal komme fra Højskolesangbogen, fælles for aftenens sange er det, at de har gjort Kim Larsen til en uundværlig del af den danske fællessangstradition.
Teksterne vil også blive vist på storskærm.
Kaffe og kage i pausen er inkluderet i billetprisen, og det er muligt at spise i restauranten inden arrangementet. Restauranten åbner kl. 17.30. Aftenens menu er: Forloren and på kalkuncuvetter m/ svesker, æbler, flødesovs, hjemmesyltet rødkål og brunede kartofler.
Vi krydser fingre for, at du kommer …