• Herobanner BG

FÆLLESSANG MED SJÆLLAND SYNGER

SØNDAG D. 12. MAJ 2024 KL. 19:00

135 KR.

inkl. kaffe, kage og gebyr

 

285 KR.

inkl. menu + 1 øl eller vand, kaffe, kage og gebyr

(Unummererede siddepladser)

Køb billet Se aftenens showmenu

Tid

Søndag den 12. maj 2024
Kl. 19:00 - 21:30

Dørene åbner kl. 18:00

Sted

Sal A1
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Roskilde Kongres- og Idrætscenter

DEL OPLEVELSEN MED DINE VENNER

ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER PRÆSENTERER

FÆLLESSANG MED PER KRØIS KJÆRSGAARD OG RENÉ LA COUR SELL

Denne søndag mødes vi først om aftenen, så man kan nå hjem fra sommerhuset eller ind fra haven, inden man skal af sted til fællessang.

Vi dykker igen ned i den danske sangskat med udgangspunkt i Højskolesangbogen. Vi skal synge sange, der passer til den smukke, lune, lyse årstid. Og vi skal selvfølgelig hylde vores mødre, da det jo er Mors dag. Ligesom naturen springer ud omkring os, lader vi musikken og sangene fylde vores hjerter og skaber et uforglemmeligt minde på Mors dag.

I selskab med vores to veloplagte værter René la Cour Sell og Per Krøis Kjærsgaard afslutter vi d. 12. maj forårssæsonen. Per og René guider os som altid gennem nye og gamle sange fra Højskolesangbogen – alt sammen krydret med fortællinger om sangene og anekdoter om stort og småt.

Per Krøis Kjærsgaard har selv leveret op til flere sange til Højskolesangbogen, er til daglig forstander på Osted Friskole og Osted Efterskole. René la Cour Sell er direktør på Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Arrangementerne har som oftest et tema som omdrejningspunkt, og de to værter binder aftenens program sammen med fortællinger om sangene og anekdoter fra hverdagen. Programmet er en blanding af nye og gamle kendinge, som alle er at finde i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. Teksterne vil også blive vist på storskærm.

Kaffe og kage i pausen er inkluderet i billetprisen, og det er muligt at spise i restauranten inden arrangementet. Restauranten åbner kl. 17.30. Salget af mad lukker fredag d. 10. maj kl. 12.00

Roskilde Kongres- og Idrætscenter glæder sig til at slå dørene op for endnu en omgang Sjælland Synger.

Medbring din højskolesangbog, hvis du har én. Tekst vises også på storskærm. Du kan også låne eller købe et eksemplar af bogen til arrangementet.

2 Sjælland Synger Tile Item 1 Large PC 1348X 1440 Px 2 Sjælland Synger Tile Item 1 Large PC 1348X 1440 Px

DE TO SKØNNE VÆRTER

Per Krøis Kjærsgaard vil sammen med René la Cour Sell tage os i hænderne og føre os sikkert gennem arrangementet og sørge for, at vi kommer derfra ikke bare opfyldt af sangglæde og fællesskab, men også klogere på, hvor sangene kommer fra, og hvilken historie der ligger bag.

Per står bag mange sange, bl.a. teksten til ”Gi’ os lyset tilbage” og ”Kære Linedanser”, og han er til daglig forstander på Osted Friskole og Osted Efterskole. René la Cour Sell er direktør på Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

  • Per Krøis Kjærsgaard, komponist, tekstforfatter og forstander på Osted Friskole og Osted Efterskole

  • René la Cour Sell, direktør, Roskilde Kongres- Og Idrætscenter

Køb billet

AFTENENS PROGRAM

Højskolesangbogen er Danmarks mest solgte bog, og i de seneste år har vi for alvor fået øjnene op for glæden ved at synge sammen. Nu kan vi heldigvis synge sammen igen, og sammen dykker vi ned i den danske sangskat, som er så fuld af fantastiske sange om folket og fællesskabet, om livet og lykken.

En rigtig højskolesang-aften i fællesskabets favn.

  • 17:30 - Restauranten åbner

  • 18:00 - Dørene åbner

  • 19:00 - Velkommen og fælles sang v. René la Cour Sell og Per Krøis Kjærsgaard

  • 20:00 - Pause med kaffe og kage

  • 20:30 - Mere fællessang

  • 21:30 - Tak for i aften og kom godt hjem!

Køb billet
3 Sjælland Synger Tile Item 1 Large PC 1348X 1440 Px 3 Sjælland Synger Tile Item 1 Large PC 1348X 1440 Px

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Roskilde Kongres- og Idrætscenter har 750 gratis parkeringspladser lige udenfor døren.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar
FAQ Spørgsmål og svar til arrangementer i Roskilde Kongrescenter FEST Tile Item 1 Large PC 1348 X 1440 Px

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I