• Cirkus Baldoni 3840 X 2068 Px (2)

Julecirkus for de mindste

SØNDAG D. 22. NOVEMBER 2026, KL. 15:00

240 KR.

Voksne inkl. moms + gebyr

200 KR.

Børn 2 til 15 år inkl. moms + gebyr

(Unummererede siddepladser)

Køb billet

Tid

Søndag den 22. november 2026
Kl. 15:00 - 17:00

Dørene åbner kl. 14:00

Sted

Sal A
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Cirkus Baldoni

DEL OPLEVELSEN MED DINE VENNER

Baldoni´s Julecirkus - En festlig juleoplevelse for hele familien

Julen nærmer sig, og med den vender Baldoni’s Julecirkus tilbage med en helt ny opsætning, nye artister og masser af julestemning.

De sjove drillenisser Nis og Nisseline er tilbage for fuld udblæsning – og endnu en gang har de sendt julemanden til Grønland, mens de tager imod publikum og præsenterer årets artister.

I manegen venter en festlig blanding af klassisk cirkus og julemagi med blandt andet akrobatik, jonglering, trylleri og illusioner. Også den talende gris er med, når Baldoni’s Julecirkus samler både humor, imponerende artister og julens særlige stemning i én forestilling.

Baldoni’s Julecirkus byder hvert år på nyt indhold, men én ting er den samme: ambitionen om at skabe en hyggelig og underholdende cirkusoplevelse for hele familien.

Glæd jer til en eftermiddag fyldt med cirkus, juleglæde og overraskelser, når Danmarks eneste rigtige julecirkus igen indtager Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

Spørgsmål og svar til oplevelser

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 5 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der dog opleves øget efterspørgsel på parkering.


Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe vil der være en omkostning pr. enhed forbundet med at benytte garderoben. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag – du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Showmenuen kan både tilkøbes i forbindelse med billetkøbet eller efterfølgende, hvis du allerede har sikret dig en billet. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.


Som gæst kan du glæde dig til mad lavet fra bunden og med omtanke – vores restaurant har nemlig 60 til 90 % økologiske føde- og drikkevarer og det Økologiske Spisemærke i sølv.


Til hverdag byder vi også indenfor i Café Gro, som ligger i foyeren. Her kan du nyde en kop kaffe, et let måltid eller en kage – ofte med økologiske råvarer og altid serveret i hyggelige rammer.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows vil der være mulighed for at købe drikkevarer. I vores café finder du et udvalg af øl, vin og vand, som kan nydes før showet samt i eventuelle pauser. Ved nogle arrangementer vil der desuden være en pop-up bar i tilknytning til salen. Vi anbefaler, at du kommer i god tid, så du kan nå at få noget med inden start.


Du kan som udgangspunkt betale kontant, med dankort og via MobilePay. Bemærk, at udbuddet af betalingsmuligheder kan variere fra arrangement til arrangement.

Kan jeg få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan gæster med handicap tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar
Publikum til stor koncert i Roskilde Kongres- og Idrætscenter Koncert i Roskilde Kongres- og Idrætscenter

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I