• Den Pæne Pige Kommer Ikke 3840 X 2068 Px

DEN PÆNE PIGE KOMMER IKKE

TORSDAG 27. AUGUST 2026, KL. 19:00

449 KR.

inkl. billetgebyr

(Nummererede siddepladser)

Køb billet Se aftenens showmenu

Tid

Torsdag d. 27. august 2026
Kl. 19:00 - 21:30

(Dørene åbner kl. 18:30)

Sted

Sal A1
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Speaker APS

DEL OPLEVELSEN MED DINE VENNER

ET SHOW MED CHRISTINA SANDER & NINA CLAIRE

Forestil dig et liv, hvor du siger, hvad du vil have. Hvor du fylder rummet, griner højt og går hjem uden at overtænke hvert eneste ord. Et liv, hvor den “pæne pige” ikke styrer dine valg – hverken i hverdagen, i relationerne eller i soveværelset. Det er netop dét liv, Den pæne pige kommer ikke åbner døren til.

 

ET SHOW OM ALT DET, VI DELER - MEN SJÆLDENT SIGER HØJT

Christina Sander og Nina Claire tager publikum med på en hylende morsom og bundærlig rejse gennem kvinders liv. Fra det øjeblik vi bliver pakket ind i lyserødt, over barndommens “smil nu” og “saml benene”, til voksenlivet hvor statistikkerne stadig fortæller, at kvinder tjener mindre, ejer mindre – og bruger mere tid på at rydde op efter andre. Med skarp humor, genkendelige observationer og masser af selvironi blotlægger de alt det, vi går rundt med – men sjældent får sagt højt.

SKARPERE, SJOVERE OG ENDNU MERE VEDKOMMENDE

Med publikumssuccesen Vent med at blive skilt til i morgen fik de kvinder over hele landet til både at grine og sukke over, at vi måske alle sammen er gift med den samme mand. Nu er de tilbage.

Denne gang går de skridtet videre. Du får:

  • Masser af grin
  • Et nyt fællesskab
  • Et nyt sprog
  • Og følelsen af, at vi nok er mere ens, end vi tror

Den pæne pige kommer ikke. Hverken i dobbeltsengen, til forhandlingsbordet – eller til dette show. Og hvis hun gør, så lader du hende blive trygt tilbage i salen.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der dog opleves øget efterspørgsel på parkering.


Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe vil der være en omkostning pr. enhed forbundet med at benytte garderoben. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag – du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.


Som gæst kan du glæde dig til mad lavet fra bunden og med omtanke – vores restaurant har nemlig 60 til 90 % økologiske føde- og drikkevarer.


Til hverdag byder vi også indenfor i Café Gro, som ligger i foyeren. Her kan du nyde en kop kaffe, et let måltid eller en kage – ofte med økologiske råvarer og altid serveret i hyggelige rammer.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar
Publikum til stor koncert i Roskilde Kongres- og Idrætscenter Koncert i Roskilde Kongres- og Idrætscenter

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I