• Te & Kaffesalonen 3840 X 2068 Px

Branche- & Inspirationsdag med Dansk Gourmet

SØNDAG 23. AUGUST 2026, KL. 10:00

BILLETPRIS PR. BUTIK

195 KR.

Kræver gyldigt CVR-nummer

(Begrænset antal billetter)

Køb billet

Tid

Søndag d. 23. august 2026
Kl. 10:00 - 17:00

Dørene åbner kl. 10:00

Sted

Sal A1
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Danish House
Tlf. 2844 9035

DEL OPLEVELSEN MED DINE VENNER

Fagmesse for butikker, specialforretninger og branchefolk

Arbejder du med delikatesser, specialvarer, gavekurve, oplevelsessalg eller butiksdrift? Så er Dansk Gourmet – Branche- & Inspirationsdag skabt til dig.

Søndag den 23. august inviterer vi til en eksklusiv B2B-inspirationsmesse i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Her kan butiksejere, indkøbere og branchefolk gå på opdagelse blandt nye brands, kendte leverandører, smagsprøver og aktuelle tendenser inden for delikatesser, specialvarer og oplevelsessalg.

Dagen er inspireret af fagmesser som Formland, men målrettet specialbutikker, delikatesseforretninger og andre professionelle aktører, der ønsker ny inspiration, nye samarbejder og stærkere muligheder for at udvikle deres forretning.

Glæd dig til en dag med smagsprøver, netværk, indkøbsmuligheder og faglig inspiration – samlet i en professionel og overskuelig ramme.

Du kan blandt andet opleve:

  • Nye og spændende brands
  • Nyheder fra kendte leverandører som Summerbird og Bülow
  • Smagsprøver på vin, øl, spiritus, chokolade og lakrids
  • Gode indkøbsmuligheder, tilbud og konkurrencer
  • 1 Goodiebag pr. deltagende butik

Derudover får du adgang til gratis oplæg og rådgivning inden for marketing, sociale medier, forretningsudvikling og AI i praksis.

På dagen kan du også møde relevante samarbejdspartnere inden for blandt andet influencer marketing, betalingsløsninger, kassesystemer, butiksindretning, inventar, online salg og indkøbsfællesskaber.

Kort sagt: En dag, hvor du både kan smage, netværke, finde nye leverandører og få konkret inspiration til at udvikle din butik.

Vi forbeholder os retten til at annullere billetter uden gyldigt CVR-nummer

PARKERING OG TRANSPORT TIL STORE ARRANGEMENTER

Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der opleves øget efterspørgsel på parkering.

Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.

Afsætning af passagerer: Skal du sætte passagerer af, anbefaler vi at det sker længere nede ad Møllehusvej for at lette trafikflowet og sikre en smidig ankomst for alle gæster.

Offentlig transport: Overvej bus, tog, eller cyklen som alternativer til bilen for en nemmere og mere miljøvenlig rejse.

Flere parkeringsmuligheder: Find ekstra parkering i Roskilde bymidte. Se detaljer i Roskilde Kommunes parkeringsoversigt.

Ved at følge disse råd kan du bidrage til en mere behagelig og mindre stressende oplevelse for dig selv og andre gæster ved store arrangementer i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Vi ser frem til at byde dig velkommen og ønsker dig en fantastisk oplevelse i vores hus.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der dog opleves øget efterspørgsel på parkering.


Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe vil der være en omkostning pr. enhed forbundet med at benytte garderoben. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag – du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Showmenuen kan både tilkøbes i forbindelse med billetkøbet eller efterfølgende, hvis du allerede har sikret dig en billet. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.


Som gæst kan du glæde dig til mad lavet fra bunden og med omtanke – vores restaurant har nemlig 60 til 90 % økologiske føde- og drikkevarer og det Økologiske Spisemærke i sølv.


Til hverdag byder vi også indenfor i Café Gro, som ligger i foyeren. Her kan du nyde en kop kaffe, et let måltid eller en kage – ofte med økologiske råvarer og altid serveret i hyggelige rammer.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows vil der være mulighed for at købe drikkevarer. I vores café finder du et udvalg af øl, vin og vand, som kan nydes før showet samt i eventuelle pauser. Ved nogle arrangementer vil der desuden være en pop-up bar i tilknytning til salen. Vi anbefaler, at du kommer i god tid, så du kan nå at få noget med inden start.


Du kan som udgangspunkt betale kontant, med dankort og via MobilePay. Bemærk, at udbuddet af betalingsmuligheder kan variere fra arrangement til arrangement.

Kan jeg få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan gæster med handicap tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar
Publikum til stor koncert i Roskilde Kongres- og Idrætscenter Koncert i Roskilde Kongres- og Idrætscenter

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I