OPLEV LANDETS STØRSTE BILENTUSIAST, JOACHIM STENDER LIVE
Joachim Kay Stender er marketingchef hos Gran Tourismo og måske landets største bil-entusiast. Du kender ham helt sikkert fra Youtube, Instagram - og måske fra tv.
Nu kan du endelig møde ham live, når han i efteråret 2024 tager rundt i landet. Det gør han sammen med sin bror, skuespilleren Benjamin Stender. Benjamin hader biler og han vil udfordre Joachim med sine egne og ikke mindst dine spørgsmål!
Joachim har i årevis studeret og observeret bilkulturen i Danmark og er kommet frem til en bemærkelsesværdig konklusion – danskere har en forfærdelig bil-smag, og Danmark har verdens grimmeste bilpark! Gennem en blanding af personlige anekdoter, viden og ikke mindst humor vil Joachim denne aften udfordre, hvordan vores valg af biler afspejler vores værdier og prioriteringer som samfund. Og ikke mindst give sine personlige bud på, hvad der skal til for, at landet får en mere æstetisk tiltalende og måske endda miljøvenlig bilpark.
Det bliver en aften i bilernes tegn - men du lærer også manden bag skærmen bedre at kende. Ikke mindst vil du kunne opleve endnu ikke offentliggjorte optagelser og også finde ud af, hvilken bil er bedst at have sex i ...
Du bliver provokeret, du bliver klogere, og ikke mindst underholdt.
OPLEVELSER I DIN INDBAKKE
Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?
Ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter finder du 750 parkeringspladser - herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringspladser er GRATIS og uden tidsbegrænsning.
De mange events og oplevelser i vores hus kan dog være utrolig populære, og en stor del af vores gæster ankommer i bil. Indimellem kan det derfor være svært at finde en ledig parkeringsplads hos os. Vi anbefaler, at I kører flere sammen, og kom også gerne i god tid, så du har mulighed for at finde en ledig parkeringsplads.
Tjek eventuelt kommunens parkeringsinfo, hvor du kan se andre parkeringsmuligheder i området.
Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?
Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.
Er der garderobe?
Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.
Kan jeg spise i restauranten før et show?
Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.
Er det muligt at købe drikkevarer?
I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.
Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?
Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.
Kan jeg oplade min elbil ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Gæster i Roskildes store sport- og konferencecenter har nem og hurtig adgang til opladning af deres elbiler. På parkeringspladsen bag Roskilde Kongres- og Idrætscenter er der nemlig blevet etableret i alt 20 ladepunkter, herunder 16 almindelige og 4 lynladeudtag.