GIMLE OG ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER PRÆSENTERER
LUFTENS HELTE I FORÅRET 2026
FESTEN BLIVER INTET MINDRE END LEGENDARISK
Op i karrusellen for nu letter karavellen – og dét med et brag! I foråret 2026 flyver Luftens Helte igen over Danmark med et eksplosivt show fyldt med fest, magi og de sange, du (stadig) kan udenad.
Det bliver en rendyrket fest for eventyrere, når bandet giver deres helt egne, sprudlende versioner af sangene fra de tegnefilm, vi alle er vokset op med. Fra savannens solopgange til storbyens jazzede baggårde – Luftens Helte tager dig med på en musikalsk rundrejse gennem ikoniske hits fra film som Løvernes Konge, Mulan, Aristocats, Herkules og Tarzan.
Med 20 musikere på scenen og et arsenal af instrumenter – alt fra saxofoner, flygelhorn og violiner til marimba og guitar – leverer Luftens Helte en koncertoplevelse, der kan mærkes helt ned i tæerne. Det er ikke bare en koncert, det er en højtflyvende musikalsk fest med fuld smæk på både lyd og følelser.
UDSOLGTE SALE OVER HELE LANDET
Bandet har spillet for udsolgte sale over hele landet, modtaget femstjernede anmeldelser i GAFFA og været nomineret til Årets Livenavn – og nu er de klar til at skrue endnu mere op.
Du kan forvente vild energi, brede smil og øjeblikke, hvor hårene rejser sig på armene. Og ja – du vil uden tvivl gå hjem med både Rigtige Mænd, Hakuna Matata og andre evige ørehængere på repeat i hovedet i ugevis. Eventyret starter i foråret 2026. Er du klar til at flyve med?
OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?
Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der dog opleves øget efterspørgsel på parkering.
Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.
Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?
Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.
Er der garderobe?
Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe vil der være en omkostning pr. enhed forbundet med at benytte garderoben. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.
Kan jeg spise i restauranten før et show?
Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag – du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.
Som gæst kan du glæde dig til mad lavet fra bunden og med omtanke – vores restaurant bærer nemlig Det Økologiske Spisemærke i sølv (60-90 % økologi).
Til hverdag byder vi også indenfor i Café Gro, som ligger i foyeren. Her kan du nyde en kop kaffe, et let måltid eller en kage – ofte med økologiske råvarer og altid serveret i hyggelige rammer.
Er det muligt at købe drikkevarer?
I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.
Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?
Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.