• Jas & Mika I Roskilde 3840 X 2068 Px

Det store Jas & Mika show!

SØNDAG 19. APRIL 2026, KL. 12:00

299-399 KR.

ekskl.. gebyr

(Nummererede siddepladser)

Køb billet

Tid

Søndag d. 19. april 2026
Kl. 12:00 - 13:50

(Dørene åbner kl. 11:00)

Sted

Sal A
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Arrangør

Rugholm Management

DEL OPLEVELSEN MED DINE VENNER

Fra skærmen til scenen – Jas & Mika som du aldrig har set dem før!

Det bliver stort! Du kender dem fra YouTube - nu kommer de her. Jas & Mikas nye Danmarksturné byder på uforudsigelig komik, skørhed og god underholdning i ægte Jas & Mika stil.

Træd ind i deres univers, få hele historien, bliv overrasket over alt det, du ikke vidste om Jas & Mika, hør dem afsløre hemmeligheder for første gang, se aldrig før viste klip, bliv vidne til sensationer, giv den gas, syng med, flip ud over, hvor fedt det hele er, kom til dig selv igen og derefter flæk af grin til din mave gør ondt, når det hele stikker af. Kort sagt: Gå fanamok som aldrig før!

Tag familien i hånden og glæd jer til det største Jas & Mika show til dato! Og lad jer overraske af alt det, I bare aldrig havde set komme! 

FAKTA OM JAS & MIKA

Jas & Mika er kendt for deres humor, ærlige fortællinger fra hverdagen og ikke mindst deres stærke tilknytning til deres følgere. Med millioner af visninger på YouTube, en kæmpe fanskare og en uimodståelig energi er de blevet et af Danmarks mest populære par på sociale medier.

Med 5-6 millioner visninger HVER måned på deres YouTube-kanal Jas & Mika udgiver de på imponerende vis ny video hver søndag. Deres videoer spænder fra challenges og vlogs til sjove sketches og hverdagsbegivenheder, og parret har opnået idolstatus blandt især børn & unge. De har været værter på det prestigefyldte awardshow Simba Prisen to år i træk - senest i Operaen - og har vist, at de kan samle tusindvis af børn, unge og familier. I sommeren 2025 afholdte de Jas & Mika Løbet, der blev udsolgt på bare 3 dage, og hvor 1.500 børn & voksne trak i løbeskoene til en dag fyldt med sundhed, bevægelse og fællesskab.

Nu tager de skridtet videre, drager på Danmarksturné og inviterer deres fans med til det største
Jas & Mika show nogensinde “Det store Jas & Mika show!”, hvor underholdning, pinligheder,
sjove numre og endnu mere fanlykke er i centrum.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

FAQ Spørgsmål og svar til arrangementer i Roskilde Kongrescenter FEST Tile Item 1 Large PC 1348 X 1440 Px

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der dog opleves øget efterspørgsel på parkering.


Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe vil der være en omkostning pr. enhed forbundet med at benytte garderoben. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag – du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.


Som gæst kan du glæde dig til mad lavet fra bunden og med omtanke – vores restaurant bærer nemlig Det Økologiske Spisemærke i sølv (60-90 % økologi).


Til hverdag byder vi også indenfor i Café Gro, som ligger i foyeren. Her kan du nyde en kop kaffe, et let måltid eller en kage – ofte med økologiske råvarer og altid serveret i hyggelige rammer.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Se alle vores spørgsmål og svar

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I