• Irina Olsen Selv Glad 3840 X 2068 Px

Irina Olsen - Selv Glad

TIRSDAG D. 2. DECEMBER 2025, KL. 19:00

299 KR.

(bagerste del af tribune) + gebyr 35 kr.

349 KR.

(gulv og forreste del af tribune) + gebyr 35 kr.

(Nummererede siddepladser)

Køb billet Se aftenens showmenu

Tid

Tirsdag d. 2. december 2025
Kl. 19:00 til 21:00

(Dørene åbner kl. 18:15)

Sted

Sal A
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis p-pladser og 20 udtag til elbiler

Arrangør

Original Talks (Tikko)
info@originaltalks.dk
Tlf. 88 775 770

DEL OPLEVELSEN MED DINE VENNER

SELV GLAD - Talkshow med Irina Olsen

I en verden, hvor kvinder ofte bliver mødt med forventninger om at tilpasse sig, nedtone deres ambitioner og forklare deres succes, stiller iværksætter, influent og aktivist Irina Olsen spørgsmålet: Hvorfor skulle vi ikke tage vores plads?

I sit nye talkshow SELV GLAD inviterer en af Danmarks allerstørste influenter og mediepersonligheder, Irina Olsen, dig til at deltage på en personlig og skelsættende rejse mod et stærkere selvværd.

TAG DIN PLADS!

Tør du at tage kontrollen over din egen fortælling? Med sårbarhed, humor og en stærk tro på kvinders potentiale, giver Irina dig sin uforsødede guide til, hvordan du selv tager din styrke til dig og stoler mere på dit eget værd i et liv fyldt med triumfer, nederlag, karriere, familieliv og ikke mindst de store krav, som samfundet stadig stiller til kvinder.

“Det provokerer stadig nogle mennesker, når en kvinde er glad for sig selv. Som om det er arrogant. Men for mig handler det om selvværd – ikke selvovervurdering. Om at kunne sige: Jeg er god nok – som jeg er – og jeg fortjener at være her. Det er stærkt. Det er ikke egoisme – det er frihed” - Irina

PRÆCIS, SOM VI SKAL VÆRE

SELV GLAD er ikke kun fortællingen om personlig udvikling. Det er en hyldest til alle kvinder – både historiske og moderne. 

Talkshowet er for dig, der løber stærkt. For dig, der prøver at få det hele til at hænge sammen. For dig, der drømmer, men også tvivler. For dig, der har alt og alligevel føler dig alene. Det er for os alle – for vi har alle sammen brug for at høre, at vi ikke er for meget, for følsomme, for ambitiøse. Vi er præcis, som vi skal være.

Glæd dig til en aften, der med sikkerhed vil give dig lysten til at bryde grænser, tage ordet og eje din plads i verden.

OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

FAQ Spørgsmål og svar til arrangementer i Roskilde Kongrescenter FEST Tile Item 1 Large PC 1348 X 1440 Px

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL OPLEVELSER

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der dog opleves øget efterspørgsel på parkering.


Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.

Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?

Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.

Er der garderobe?

Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.

Kan jeg spise i restauranten før et show?

Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.

Er det muligt at købe drikkevarer?

I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.

Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?

Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.

Kan jeg oplade mig elbil ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?

Ja, du kan oplade din elbil ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter.


Vi tilbyder i alt 20 ladeudtag fordelt på 10 ladestandere på parkeringspladsen bag vores konferencecenter. Disse inkluderer 16 standard ladeudtag (11-22 kW) og 4 lynladeudtag (150-300 kW).


Ladestanderne er opsat og drives af E.ON, og det er muligt at benytte dem både med og uden et E.ON-abonnement. 

Se alle vores spørgsmål og svar

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I