• Sommerfuglepartner 3840 X 2068 Px

ROSKILDES NYE SOMMERFUGLEPARTNER

af

Vores grønne anlægsteam har haft travlt i løbet af foråret, og nu kan både vores gæster og byens insektliv nyde resultatet. Roskilde Kongres- og Idrætscenter har som nykåret Sommerfuglepartner omlagt tæt ved 800 m2 udendørs areal til natur i byen.

I løbet af foråret og sommeren har masser af mennesker lagt vejen forbi byens store konference- og idrætscenter. Gæsterne i Roskilde Kongres- og Idrætscenter kommer for at mødes, opleve og dyrke deres interesser og talent, nu da det heldigvis igen er muligt. Det er der som sådan ikke noget nyt i.

I år har de mange besøgende dog kunne glæde sig over, at en lille del af den vilde natur også er rykket ind i området omkring Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Insektvenlig Natur Ved Roskilde Kongrescenter

VILDE TILTAG MIDT I ROSKILDE

Vi har nemlig omlagt dele af vores frie udendørsareal til grønt sommerfugle- og insektvenligt område. På plænen foran hovedbygningen har vores grønne anlægsteam i løbet af foråret anlagt en såkaldt insektvold. Og langs parkeringspladsen ved vores store hal D er der plantet masser af både et- og flerårige vilde blomster bl.a. kornblomster, valmuer, hvid okseøje og kløverblomster.

I alt er tæt ved 800 m2 eller næsten 27 % af det frie areal omkring vores bygninger nu afsat til insektvenlig natur i byen. Bæredygtighed er en hjertesag hos os, og noget vi tager alvorligt. På den baggrund prioriterer vi bl.a. levesteder for sommerfugle, vilde bier og andre insekter i byen.

I Roskilde Kongres- og Idrætscenter er vi stolte af vores indsats for øget biodiversitet, og vi glæder os til at byde nye sværmende gæster velkommen i løbet af sommeren. Måske kan de nye grønne oaser samtidig fungere som ”stress-af” steder for vores gæster på to ben og endda inspirere til en eller flere offline pauser i hverdagen.

Du kan læse mere om sommerfuglepartnerskaber her.

MØD VORES GRØNNE TEAM

Vores grønne anlægsteam består af Michael og Pia. I juni blev teamet udvidet med Daria fra Ukraine. Daria er uddannet inden for naturalistisk plantedesign og har arbejdet med udvikling af byhaver i Odessa.

FAKTA

Sommerfuglene, vilde bier og andre insekter forsvinder, fordi de mangler steder at leve i vores natur. Som Sommerfuglepartner har RKIC valgt at tage ansvar for biodiversiteten i Danmark. Vi sprøjter og gøder ikke vores arealer og gør dermed vores arbejdsplads til et muligt levested for en række dyr, planter og svampe. I et af verdens mest opdyrkede lande har naturen brug for hver m2.

DEL NYHED MED DINE VENNER

FLERE NYHEDER FRA OS