• Herobanner BG

VACCINATION I ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER

af

SLUT MED VACCINATION I ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER

Det er ikke længere muligt at blive hverken testet eller vaccineret for Covid-19 i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Besøg coronasmitte.dk for at finde mere information om dit nærmeste test- og vaccinationscenter.

Region Sjælland er i dag torsdag den 11. februar 2021 rykket ind i Roskilde Kongres- og Idrætscenter med deres vaccinationskorps. Vores største hal er nu forvandlet til et af Region Sjællands store vaccinationscentre for Covid-19. Vaccinationscentret er åbent for alle borgere.

Normalt er der et herligt sammensurium af spændende dagsordener, fysisk udfoldelse, høj musik og masser af latter i kongres- og Idrætscentret. Med vores store indendørsareal og mere end 2.000 daglige gæster, plejer huset at summe af liv året rundt. Men det var før Covid-19. Altså inden pandemi og nedlukning satte en stopper for det hele.

I øjeblikket er de mange kampe, møder, messer og koncerter i Roskilde Kongres- og Idrætscenter selvfølgelig aflyst eller udskudt. Men det betyder heldigvis ikke, at huset ligger stille. I stedet for har vi nemlig fået lov til at hjælpe med at løfte flere vigtige samfundsopgaver.

”I denne tid er det vigtigt, at alle hjælper hinanden og udviser samfundssind, hvor vi kan. Hos Roskilde Kongres- og Idrætscenter er vi derfor utrolig glade for at kunne stille vores mange kvadratmeter til rådighed under nedlukningen. Indtil søndag den 31. januar havde vi Falcks testcenter i huset og fra og med torsdag den 11. februar åbner Region Sjælland et vaccinationscenter i kongres- og Idrætscentret med stor kapacitet” fortæller direktør René la Cour Sell.

”Hvor længe der vil gå, før vi igen kan åbne dørene for de helt store events og arrangementer, er fortsat usikkert. Ligesom resten af Danmark glæder vi os selvfølgelig til, at vi igen har masser af kultur, idræt og erhverv i huset, men indtil det igen er muligt, kan mange tusind borgere i stedet for få deres Covid-19 vaccination i Roskilde Kongres- og Idrætscenter” afslutter René la Cour Sell.

FAKTA OM COVID-19 VACCINATION I ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER

  • Indtil videre vil vaccinationscentret være i funktion frem til den 31. oktober 2021.
  • Vaccinationen er gratis og kræver ikke længere tidsbestilling
  • Åbningstiderne for det nye vaccinationscenter er 12:00 – 20:00 alle ugens dage
  • Du skal ikke længere bære mundbind i Roskilde Kongres- og Idrætscenter

Bemærk: Det kræver ikke længere tidsbestilling at blive vaccineret mod Covid-19. Hvis du har mulighed, kan du bare møde op i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Har du spørgsmål, kan du kontakte Region Sjællands Corona Callcenter på telefon 70 20 42 33.

HAR DU SPØRGSMÅL OM VACCINATIONEN?

Har du brug for hjælp til at bestille tid, eller se, ændre eller afbestille din tidsbestilling?

Du kan kontakte Region Sjællands Corona Callcenter på telefon 70 20 42 33. 

Har du generelle spørgsmål om vaccination mod COVID-19?

Du kan ringe til den fælles myndigheds coronahotline på telefon 70 20 02 33. Roskilde Kommune har desuden iværksat en vaccine-hotline, som bemandes af personale fra kommunens sundhedscenter. Her kan du bestille transport til vaccinationscentret på tlf. 46 31 77 00 mandag-onsdag kl. 8-15, torsdag kl. 10-17 og fredag kl. 8-14.

Har du spørgsmål af sundhedsfaglig karakter?

Du kan kontakte din egen læge, hvis du er i tvivl om du kan få vaccinen.

DEL NYHED MED DINE VENNER

HOLD DIG OPDATERET PÅ VORES NYHEDER